Forfatterarkiv: InfoLand Support

Fra skåltaler til fossilfri økonomi

Folkemødet på Bornholm er igen i år et overflødighedshorn af debat-muligheder og klimaet er ingen undtagelse. Mød op på havnen i Allinge torsdag den 13. juni kl. 17 og oplev debatten med Anne Grete Holmsgaard som ordstyrer og med bl.a. ProjectZero i panelet.

Det er Dansk Byggeri og Tekniq som stiller skarpt på energirenovering af bygningsmassen og hvordan vi får det til at ske.
Klik på vedlagte program fra arrangørerne og se invitationen her 

Alle er velkomne til panel-debatten i Teknikkens og Byggeriets telt på Ydermolen i Allinge på torsdag den 13. juni kl. 17-18.

I panelet sidder:

– Lars Aagaard, Dansk Energi
– Peter Rathje, ProjectZero
– Martin Manthorpe, NCC Construction
– Thomas Færgeman, Concito
– Bjarke Bonke, Venstres Ungdom
– Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
– Leo G. Sørensen, Wicotec Kirkebjerg
Vel mødt i teltet på Ydermolen i Allinge på torsdag kl. 17.00.

Peter Rathje
10. juni 2013

peter.rathje@projectzero.dk

 

 

Læs mere her:

Nytårskur på Kær Halvø – på vej mod bæredygtighed

“Det er flot, at Kær Halvø har modet og viljen til at arbejde med bæredygtighed på landsbyplan”, siger Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti), formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i sin nytårstale til borgerne på Kær Halvø.
Læs JV´s omtale her.

“Siden 2011 er der sket meget på Halvøen i bestræbelserne med at tænke energi-rigtigt.

Med hjælp fra et hold studerende på Mads Clausens Institut og et langt sejt træk, fik borgerne på Kær overbevidst Sønderborg Fjernvarme om det fornuftige i at udbygge forsyningen til Kær Halvø. Det er positivt, at indsatsen har nyttet, og at inddragelse af de unge har haft en positiv effekt.

Det er svært at få det offentlige transportsystem til at fungere mere optimalt i landdistrikterne. Borgerne på Kær er kommet med mange forslag til forbedringer, som der arbejdes videre med i en nedsat gruppe. Her nævnes både forbedringer på cykelstien – ikke nødvendigvis ”medvind” – og bedre skiltning.  Derudover arbejdes med udvikling af et nyt system, der kan hjælpe borgerne til fleksibel samkørsel.

Sønderborg har haft besøg af landdistriktsministeren . Det var et godt besøg, hvor ministeren var imponeret over dét, han så og hørte. Efterfølgende er blevet tilladt at etablere fælles solcelleanlæg på landsbyplan.

13 personer på Kær, der har deltaget i et ”Kør Grønt-kursus” gennem Sønderborg Køreskole, har i gennemsnit sparet 35 % på brændstofforbruget fra første til anden gennemkørsel af en bestemt rute. Det siger noget om, hvad den enkelte er i stand til at ændre i dagligdagen, blot med små midler og handlinger.

Snart arrangeres der kursus i Ny Nordisk Mad i Skyttehuset. Måske kan denne aften inspirere til, at man går sammen om fælles køkkenhaver, en kartoffelkule eller danner et ”spisekammer-laug”? Ny Nordisk Hverdagsmad handler om, hvordan vi kan lave skøn hverdagsmad af sæsonens råvarer, selv om vi har travlt. Det er mad, der smager af øjeblikke og det sted, vi er.

Aftenens æblegløg m. rom og hvidkålssuppe var lavet af eksempler på lokale kvalitetsfødevarer.

Stephen vil gerne følge tæt, hvor mange midler, der investeres på Kær halvø i energirenoveringer og energitiltag, samt hvor meget værdi der skabes. Det samlede mål i projektet var 5 mio. kroner, investeret i Dynt-Skelde-Gammelgab og på Kær Halvø – det virker ikke som et urealistisk mål, når man kigger rund i landskabet og ser solceller på taget og nye vinduer/døre.  De mange borgere, der har fået lavet energirapporter er måske endnu ikke begyndt på renoveringerne – benyt chancen og forhør jer hos fagfolkene, så I kommer godt i mål.”

 

60 energitjek tilbage

OLYMPUS DIGITAL CAMERAZEROboligs tilbud om gratis energivejledning stopper den 30. juni, men du kan stadig nå at få et energitjek af din bolig. De 60 tilbageværende energivejledninger tilbydes efter først-til-mølle princippet. 

Næsten 1.000 boligejere fra Sønderborg-området har takket ja til ZEROboligs tilbud om en gratis energigennemgang af boligen siden efteråret 2010. ZERObolig-programmet er over en 3-årig periode finansieret med midler fra Fornyelsesfonden, Syddansk Vækstforum, SE og EUC Syd, og ophører medio 2013. Det betyder, at den del af ZERObolig-programmet, som tilbyder gratis energivejledning ophører med udgangen af andet kvartal 2013.

Energivejlederen Charlie Lemtorps kalender er allerede godt fyldt og booket de næste par uger frem. Derfor indsættes slutspurten nu, så de sidste energirenoveringsparate boligejere kan nå at tilmelde sig.

En energigennemgang af boligen udføres af ZEROboligs energivejleder og vil typisk tage en time.

Gratis energivejledning er også for dig!

•Tilmeld dig ved at udfylde ansøgningsformularen på www.gratisenergivejledning.dk
•Formularen sendes til post@zerobolig.dk og du får en mail retur som kvittering på at formularen er modtaget
•Det vurderes, om din bolig har potentiale for energirenovering og besøg fra ZEROboligs energivejleder
•Du vil herefter blive kontaktet, så en dato og tidspunkt for besøget kan fastlægges.

Energigennemgang:

•Charlie gennemgår sammen med dig din bolig. Han kigger bl.a. på loftet hvor han tjekker isoleringen, han kigger på vinduerne og husets tilstand i det hele taget
•Herefter udarbejder Charlie en individuel energirapport med forskellige løsninger. Energirapporten indeholder forslag til, hvordan jeres familie kan forbedre boligen til at blive mere energirigtig. Den afsluttes med en prioriteret liste over de mest rentable forslag

“Energikørekortet” Lær at energitjekke dit eget hus

Bliv klædt energirigtigt på med et Energi-kørekort- en helt ny form for aftenskolekursus som giver dig redskaberne til at spare på energien i dit eget hjem, til gavn for klima og økonomi.

Energilandsby 5762 og Energitjenesten har i samarbejde med AOF Svendborg, GO2Green og Øko-Net udviklet 2 forskellige Energi-kørekort, som giver mulighed for, at alle interesserede kan få den ønskede viden om energi til gavn i hjemmet og på jobbet.

http://www.aofcenterfyn.dk/kurser/Mennesker+imellem/Penge+og+privatoekonomi/131940/